
Fremtidssikret parkering hos Vivabolig med tilpassede carporte
Funktionelt og tidssvarende carportanlæg til boligforening. Læs mere
Inspiration og cases:
Stort parkeringsanlæg til Hvidovre - carporte og garager med solpaneler.
Moderne design og energiforsyning til boligforening i Hvidovre
Vi har leveret et omfattende projekt for boligforeningen Lejerbo i Hvidovre, der ønskede at integrere grøn energiproduktion med en opgradering af deres parkeringsfaciliteter.
Resultatet er et stort anlæg med både carporte og garager, der ikke kun genererer energi via solpaneler på taget, men også giver området et mere tidssvarende udtryk.
Solpaneler monteret på taget af stort PLAN carport- og garageanlæg
Boligforeningen havde et klart mål om at bidrage positivt til miljøet med opførelsen af det nye parkeringsanlæg. Derfor faldt valget på en løsning med solpaneler på taget, som samlet set yder 15 KwP. Denne kapacitet er koblet direkte til boligforeningens eget strømforbrug.
Anlægget omfatter 33 carporte og 9 garager, som beboerne kan leje. Efterspørgslen på garagerne har været særdeles høj.
Derudover er der indrettet 2 garager til foreningens egne maskiner og udstyr.
Anlægget er af typen PLAN med ensidig taghældning og erstatter et tidligere træcarportanlæg. Ved at vælge en konstruktion i varmgalvaniseret stål har beboerne fået et lettere og lysere udtryk. Den praktiske udnyttelse er også forbedret, da konstruktionen kræver færre søjler, og taget med termoplader i polycarbonat sikrer en god lysgennemstrømning.
Som beklædning til enderne og garagerne anbefalede vi sort Easy Plank, der både er nemt at vedligeholde og har en lang holdbarhed. Til garagerne er der monteret sorte ledhejseporte.
PLAN carportanlæg med redskabsrum. Beklædningen er EasyPlank
PLAN carportanlæg med beklædning i EasyPlank
Projektet i Hvidovre står som et stærkt eksempel på, hvordan innovativ funktionalitet og moderne design kan gå hånd i hånd og skabe værdifulde og velfungerende rum. Når I søger en moderne parkeringsløsning med fokus på energiproduktion, står vi klar til at hjælpe.
I er velkommen til at kontakte os på 70 20 61 41, hvis I har ideer til kommende projekter.
Vi tilbyder dig en personligt tilpasset løsning – uanset om vi snakker om en carport til én bil, et garageanlæg til 20 biler eller andre slags overdækninger. Vælger du en Lyngsøe overdækning, hjælper vi dig med opmåling, vejledning, og vi monterer den også gerne for dig.
Du er altid velkommen til at ringe på 70 20 61 41 eller skrive til os på mail@lyngsoe.dk, og få en snak omkring dine muligheder.