Inspiration og cases:

Skab værdi med grønne og moderne overdækninger til jeres boligforening

Moderne og funktionelle carportanlæg og cykeloverdækninger med sedumtage.

Hos Lyngsøe forstår vi betydningen af funktionelle, æstetiske og bæredygtige løsninger for moderne boligforeninger. Derfor tilbyder vi fleksible carportanlæg og cykeloverdækninger med sedumtage, der ikke blot forskønner jeres ejendom, men også bidrager positivt til miljøet.

PLAN Carportanlaeg Med Hulpladebeklaedning
PLAN Carportanlaeg Med Hulpladebeklaedning

Moderne carportanlæg i fremtidssikret design

Vores stilrene PLAN carportanlæg, som vi har leveret til boligforeningen Vivabolig i Aalborg i samarbejde med Jorton A/S, er et eksempel på vores fokus på kvalitet og fleksibilitet. Anlæggene, der omfatter henholdsvis 9 og 7 parkeringspladser adskilt af robuste, galvaniserede hulplader, tilfører et moderne udtryk til ejendommen.

En unik detalje ved disse carportanlæg er den gennemtænkte forberedelse til fremtidig portmontering. De forreste søjler er designet bredere, så en eventuel port nemt kan installeres og køre bag søjlen. Dette giver boligforeningen en fleksibel løsning, der kan tilpasses ændrede behov over tid og potentielt omdanne carportene til garager.

Som en integreret del af projektet hos boligforeningen har vi også leveret en afskærmning med låge i galvaniseret hulplade til affaldsgården. Denne løsning sikrer et pænt og ordentligt affaldsområde, der visuelt harmonerer med carportanlæggenes design og bidrager til et samlet, æstetisk tiltalende udtryk for hele området, der samtidig er praktisk.

Cykeloverdækninger med miljømæssige fordele

Vores LP9 cykeloverdækninger med plads til 8 cykler kombinerer funktionalitet med bæredygtighed. Beklædt med galvaniserede hulplader og et frodigt sedumtag, tilbyder disse overdækninger mere end blot et flot, grønt udseende.

Sedumtaget har en række miljømæssige fordele, herunder evnen til at binde betydelige mængder regnvand, hvilket reducerer belastningen på kloaksystemet. Derudover er det grønne tag en visuel fornøjelse og skaber en naturlig, havelignende atmosfære omkring bygningerne. Med minimal vedligeholdelse er sedumtage en energieffektiv og miljøvenlig løsning, der er ideel til etagebyggeri og andre områder, hvor det er muligt at kigge ned på de grønne tage.

PLAN Cykeloverdaekning Med Buet Tag Og Sedum Hulplade Beklaedning

PLAN cykeloverdækning med sedumtag. Beklædning i hulplade

Cykelovaerdaekninger Med Plads Til 8 Cykler I Hver Model PLAN Med Sedumtag

PLAN cykeloverdækninger med plads til 8 cykler i hver og sedumtag

Sikre opbevaringsløsninger til fællesarealer

For at imødekomme behovene i boligforeningens børnehave har vi leveret et praktisk og sikkert opbevaringsrum til legetøj og udstyr. I forlængelse heraf er der opsat et holdbart hegn med låge i komposit, der sikrer børnehavens område. Komposit er et ideelt materiale til børnemiljøer, da det er slidstærkt og kræver minimal vedligeholdelse.

Er I interesserede i at skabe et grønnere og mere funktionelt boligmiljø? Vi står klar til at besvare jeres spørgsmål og give jer yderligere information på telefon 70 20 61 41.

Del denne case: Facebook LinkedIn Email

Personligt tilpassede løsninger – uanset projektets størrelse

Vi tilbyder dig en personligt tilpasset løsning – uanset om vi snakker om en carport til én bil, et garageanlæg til 20 biler eller andre slags overdækninger. Vælger du en Lyngsøe overdækning, hjælper vi dig med opmåling, vejledning, og vi monterer den også gerne for dig.

Du er altid velkommen til at ringe på 70 20 61 41 eller skrive til os på mail@lyngsoe.dk, og få en snak omkring dine muligheder.

Vores dygtige salgsrådgivere hos Lyngsøe A/S
Vores dedikerede rådgivere