Redskabsskur i stål

Er du på udkig efter et solidt redskabsskur, der er tilpasset til dig og dine behov? Hos Lyngsøe får du en gennemtænkt løsning, hvor funktionalitet og æstetik følges ad. Et redskabsrum i stål giver dig lang holdbarhed, minimalt vedligehold og flot finish. 

Vi tilbyder en bred vifte af designmuligheder og størrelser, så vi sammen skaber det perfekte redskabsskur til dig.

Kontakt os for en snak på 70 20 61 41. Vi er klar med rådgivning og vejledning, så vi sammen finder det rigtige redskabsskur til dig.

4 facts om redskabsskur i stål

  • Redskabsrummet kan opdeles i flere rum efter behov
  • Du kan sammensætte dit redskabsskur i forhold til bl.a. størrelse, design og beklædning
  • Du kan vælge mellem mere end 20 forskellige beklædninger
  • Vores redskabsrum leveres med skydedør eller almindelig sidehængt dør

4 facts om redskabsskur i stål

  • Redskabsrummet kan opdeles i flere rum efter behov
  • Du kan sammensætte dit redskabsskur i forhold til bl.a. størrelse, design og beklædning
  • Du kan vælge mellem mere end 20 forskellige beklædninger
  • Vores redskabsrum leveres med skydedør eller almindelig sidehængt dør

Redskabsskur tilpasset dig

Vi lytter til dine ønsker og behov inden vi tegner og producerer dit redskabsskur for at sikre os, at du får et skur der lever op til dine forventninger. Vores mål er at levere et redskabsskur, der ikke blot er en praktisk opbevaringsløsning, men også en integreret del af din udendørs indretning.

Opdeling af skuret

Dit redskabsskur kan opdeles efter, hvad du skal bruge det til og kan derfor både fungere som et haveskur, brændeskur eller andet. Nogle ting egner sig bedst til at være låst inde i et lukket rum, mens andre gerne skal have mere luft eller nemmere adgang, som eksempelvis cykler, plæneklipper eller trillebør.

Åbent eller lukket skur?

Vores redskabsrum kan kombineres med en åben overdækning, således at du får et lukket skur og en åben overdækning under samme tag. Du har også mulighed for at få lavet en afskærmning til affaldsspande, haveaffald og lignende. På den måde får du en organiseret og pæn løsning til opbevaring af alt fra haveredskaber til havehynder.

Redskabsskur tilpasset dine behov
UNA redskabsrum med Isopanel. Redskabsrummet virker også som læmur

Vi samler på tilfredse kunder:

Flot skur der passer til nyt hus

Vi havde længe overvejet et skur, men ville gerne have et, der passer til et nyt hus og ikke et byg-selv træskur. Da vi så de skure Lyngsøe laver, var der ingen tvivl om, at det skulle være sådan et. Vi skulle på ferie, da det skulle sættes op, men det var intet problem og vi kom hjem til et super flot skur.

Nu har vi plads til cykler, græsslåmaskine og haveredskaber m.m. uden det står tæt op af bilen. Og så har vi fået et loungeområde ovenikøbet. Vi er super glade for vores valg!

Anette Finderup

Kvalitet med godt design

Vi havde undersøgt mange leverandører, inden vi forelskede os i en Lyngsøe. Jesper kom på besøg for at se vores hus, og vi fik os en god snak om mulighederne. Det endte med at blive en helt anden løsning, end vi oprindeligt havde forestillet os, men vi blev overbevist af de mange gode ideer. 

Vi har i dag et smukt gårdmiljø med carport, redskabsrum og et hegn ind mod naboen. Det er kvalitet med et godt design – som eksempelvis de skjulte nedløbsrør – sådan noget kan vi godt lide. Hele processen har været en god oplevelse, og de få udfordringer som der har været, er blevet løst hurtigt og professionelt – andet havde vi heller ikke forventet. 

Ole Hvidesten

Skræddersyet overdækning

Vi byggede nyt hus for nogle år siden, og ledte længe efter en overdækning og skur med samme design og kvalitet som huset. Vi fandt løsningen hos Lyngsøe, som var i stand til at skræddersy størrelse og udseende. Et stort ønske var, at farverne skulle matche vores vinduer og gløden i murstenene, og her kom Lyngsøe forbi med farveprøver på både stål og trælameller – det er god service! 

I det hele taget har vi følt os imødekommet, og Lyngsøe har arbejdet med stor ærekærhed og seriøsitet. Nu er det hele sat op, og naboer og folk fra området kommer over for at se det. Og så roser vi Lyngsøe, for vi er virkelig glade for det færdige resultat.  

Mette John

Ofte stillede spørgsmål

Er reskabsskuret isoleret?

Svar:

Det er muligt at få dit redskabsskur semi-isoleret med 40 mm PUR-isoleret sandwich-paneler. På den måde kan du nemt omdanne dit skur til værksted og med en varmekilde, kan du opbevare mad, maling og væsker året rundt. Som udgangspunkt er skuret ikke isoleret.

Hvilke mål kan jeg få mit redskabsrum i?

Svar:

Vi kan både levere redskabsrum på standardmål og på specialmål. Vores standardstørrelser går fra 5 m2 til 40 m2, hvorimod der ikke er grænser for specialmål. Vores vigtigste opgave er at give dig den plads, du har brug for.

Er det muligt at opdele redskabsskuret i flere rum?

Svar:

Det er muligt at inddele skuret i forskellige rum med halve eller hele vægge, med ekstra døre samt en kombination af lukket skur til haveredskaber og åben overdækning til eksempelvis cykler.

Solidt og holdbart redskabsrum

Et Lyngsøe redskabsskur i stål er din garanti for et solidt, langtidsholdbart skur, der kræver minimalt vedligehold fra din side. Du kan enten vælge et redskabsrum i den varmgalvaniserede stålkonstruktion eller få det pulverlakeret i lige netop den RAL-farve, du ønsker.

Vores redskabsskure kan leveres med vandret tagkonstruktion, buet tag, ensidig taghældning eller saddeltag. Ens for alle tagformer er, at taget består af 5-lags termoplader i polycarbonat, som er et af verdens stærkeste plastmaterialer. 

KUBIC cykelskur med skydedør og almindelig dør

Har du brug for sparring?

Vores kompetente rådgivere står klar til at vejlede dig, hvis du har spørgsmål i forhold til dit kommende redskabsskur. Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis du kommer forbi vores udstilling i forbindelse med kontoret nord for Aarhus.

Du kan enten udfylde kontaktofrmularen eller ringe til os på 70 20 61 41. Vi glæder os til at hjælpe dig videre.

Jack Hobolth, salgsrådgiver hos Lyngsøe A/S
Jack Hobolth Salgsrådgiver

Plantegninger 

Vores redskabsskure produceres både på standardmål og dine specialmål, så du får et redskabsrum, der passer til dine behov. 

Download et udsnit af standardstørrelser på vores fritstående redskabsrum nedenfor.

Stort KUBIC-redskabsrum med beklædning i Isopanel

Pris på et redskabsskur?

Vores redskabsskure kan fås i forskellige modeller og størrelser og med mange tilpasningsmuligheder, hvorfor prisen på et redskabsskur varierer. Prisen afhænger af bl.a. model, mål, beklædning, tilvalg og evt. montering. 

Du kan få et redskabsskur på standardmål fra 5 m² til 40 m² og forskellige mål i både længde og bredde. Derudover kan vi lave redskabsrum på dine specialmål, så du får et redskabsskur med den mængde opbevaringsplads, som du har behov for. 

Herudover kan du vælge mellem mange forskellige beklædningstyper som eks. komposit, isopanel og træbeklædning, så dit skur får det udtryk, der passer til din stil. Sidst men ikke mindst har du mulighed for at indrette dit redskabsskur i et eller flere rum og med en eller flere døre, som både kan være almindelige døre, skydedøre eller sågar en port, hvis du skal have nem adgang med havetraktoren. 

Alt dette er med til at justere prisen på et redskabsskur. Vi anbefaler derfor, at du ringer på 70 20 61 41 og snakker med en af vores rådgivere om de mange muligheder.

PLAN dele redskabsskur mellem 2 naboer. Delt rum med 2 aflåste døre.