Overdækket terrasse mod mur
En terrasseoverdækning monteret mod husets mur skaber en flydende overgang mellem inde og ude og gør terrassen til en naturlig forlængelse af boligen, som er nem at bruge i hverdagen.
Forbind bolig og terrasse
Placeringen af din overdækning er afgørende for, hvor meget du kommer til at bruge den. Ved at vælge en terrasseoverdækning monteret mod husets mur skaber du en flydende overgang mellem inde og ude, som gør terrassen til en naturlig forlængelse af din bolig.
Nem adgang
Dette er særligt ideelt, hvis terrassen skal bruges som et ekstra spiseområde i forlængelse af køkkenet eller stuen. Tænk på, hvor let det bliver at bære mad og drikke ud til middagen uden at skulle gå langt.
Den nemme adgang gør, at overdækningen helt naturligt bliver en del af din hverdag – et sted, du hurtigt kan tage en kop kaffe eller en god bog med ud uden at tage sko på.
Ønsker du i stedet en fristående overdækket terrasse, kan du læse mere her.
Tag en snak med Jack
Tag en uforpligtende snak med Jack om, hvilken terrasseoverdækning der passer bedst til dit behov. Ring på 70 20 61 41 eller udfyld formularen, så kontakter han dig.
Hvad koster en overdækket terrasse mod mur?
Alle vores overdækkede terrasser bliver fremstillet og opstillet efter individuelle ønsker og behov. Prisen afhænger af modellen, størrelsen, om overdækningen monteres direkte på muren eller på husets udhæng, og hvilke tilvalg du vælger.
Her finder du et priseksempel på UNA 2,0 vægmonteret terrasseoverdækning i varmgalvaniseret stål.
Mål 5450 x 5700 mm.
Pris 64.500 kr. inkl. moms, ekskl. tilvalg, montering og støbning.
Vil du se flere priseksempler, har vi samlet både andre terrasseoverdækninger og vores øvrige overdækninger ét sted.
Vi anbefaler, at du tager en snak med en af vores rådgivere om de mange muligheder, ring på 70 20 61 41.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan monteres en terrasseoverdækning på huset?
En overdækket terrasse på mur kan enten monteres direkte på husmuren eller med konsol på husets udhæng.
Hvilke farver kan jeg få en overdækket terrasse i?
Terrasseoverdækningen kan pulverlakeres i en valgfri RAL-farve , så den f.eks. matcher farven på husets vinduer og døre.
Kan jeg få afskærmning på siderne af terrasseoverdækningen?
Ja, det er muligt at få sider på din overdækkede terrasse. Du kan f.eks. vælge mellem glassider eller -skydedøre for frit udsyn, trælameller for delvist udsyn eller helt lukket afskærmning som komposit.
Hvad får jeg ud af en overdækket terrasse mod mur om efteråret?
Taget på den overdækkede terrasse skærmer for regnen, så du kan gå tørskoet ind og ud af huset, selv når vejret skifter. Hvor meget læ du får, afhænger af, hvor terrasseoverdækningen sidder på huset, og om du vælger at få afskærmning på en eller flere sider.
Skal jeg søge byggetilladelse til en overdækket terrasse mod mur?
Det afhænger af overdækningens størrelse, placeringen på grunden og det samlede areal af sekundær bebyggelse. Vi har samlet de vigtigste regler i vores blogindlæg om, hvornår en overdækket terrasse kræver byggetilladelse.
Tilpas terrasseoverdækningen til din stil
En overdækket terrasse mod mur skal ikke blot være funktionel – den skal også passe perfekt til din bolig og dine ønsker. Med de mange tilpasningsmuligheder kan du skabe en løsning, der harmonerer med husets arkitektur og din livsstil.
Både standardmål og specialmål
Det gælder b.la. i forhold til størrelse og afskærmning. Terrasseoverdækningen kan både leveres på standardmål og efter dine specialmål, så den f.eks. passer ind i et hjørne eller mellem tre mure på et H-hus.
Pulverlakering og afskærmning
Som udgangspunkt laves overdækningen i robust galvaniseret stål med mulighed for at pulverlakere overdækningen i en valgfri RAL-farve, så den matcher vinduer, mursten eller andet i omgivelserne.
Afskærmning på en eller flere sider
Du kan tilføje afskærmning på en eller flere sider for at skabe mere læ i uderummet. De fleste vælger glassider eller glasskydedøre for at bevare udsynet til haven, mens de nyder, at der er læ.
Skab den rette stemning på de mørke aftener med integrerede LED-spots, som monteres diskret i overdækningens spær.
Hvad er fordelene ved en overdækket terrasse mod mur?
Der er mange fordele ved at anskaffe sig en overdækket terrasse mod mur. For det første har du nem adgang til overdækningen fra huset, så du kan gå tørskoet ind og ud, selv i regnvejr.
Du kan lade havemøblerne stå ude i al slags vejr og samtidig forlænge deres levetid, da de er beskyttet mod vind og vejr. Det gør samtidig din hverdag nemmere, at du ikke skal bære hynder frem og tilbage.
Færre søjler
Ved at montere terrasseoverdækningen direkte på huset, sparer du nogle søjler ind mod facaden. Det giver et let udtryk og en stabil overdækning. Hvis overdækningen skal monteres på husets udhæng, bruges en specialdesignet konsol, som sikrer, at monteringen er både diskret og sikker.
Hvorfor gør en terrasseoverdækning en forskel?
En overdækket terrasse gør en kæmpe forskel, når foråret og solen giver lysere og varmere dage. Efter en lang og mørk vinter kalder foråret på masser af tid udenfor. Du kan lade havemøbler og hynder stå ude under overdækningen, så det er nemt at sætte sig ud og nyde foråret springe ud. Samtidig holder en terrasseoverdækning på varmen fra solen og giver dig lyst til at være mere ude.
Dagene bruges på terrassen
”Efter at vi har fået en overdækket terrasse fra Lyngsøe, bliver de fleste forårsdage brugt på terrassen. Det er nemt at sætte sig ud i sofaen og nyde en bog og en kop kaffe efter arbejde. Selv på de køligere og regnvåde dage, hvor vi blot tager et tæppe med ud.”
Peter Meincke, kunde
Robust og lyst – vores tag i polycarbonat
Som standardtag benytter vi polycabonat i farven opal på vores overdækninger. Det giver en robust, let og lys overdækning med en god lysgennemstrømning.
Samtidig bliver du skånet for solens farlige stråler og kondens, som ofte er tilfældet med glastag.
Brandgodkendte tagplader
Vores 20 mm polycarbonat tagplader har gennemgået nødvendige tests og er klassificeret som B-roof, hvilket betyder, at de opfylder kravene for brandgodkendelse.
Ønsker du en anden tagtype, kan du vende dine ideer med en af vores rådgivere på 70 20 61 41.
Stålkonstruktion der holder
Konstruktionen på vores terrasseoverdækninger monteret på huset er udført i galvaniseret stål. Det er et meget holdbart og vejrbestandigt materiale, der kræver minimalt vedligehold.
Let konstruktion med moderne udtryk
Det stærke stål gør det også muligt at lave en konstruktion, der giver et let og moderne udtryk. Søjlerne støbes i jorden, hvilket giver en solid stabilitet, der kan holde til det danske vejr.
Ønsker du overdækningen i en farve, der matcher dit hus, er det muligt at pulverlakere terrasseoverdækningen i en valgfri RAL-farve.
Tal med vores salgsrådgiver Jack Hobolth
Det er altid en god idé at vende dine ideer med en af vores rådgivere, der har mange års erfaring med tilpassede overdækninger. Sammen finder I frem til den løsning, der passer til dit hus og til den måde, du gerne vil bruge terrassen på.
I vores showroom i Søften nord for Aarhus kan du se, hvordan en overdækning monteres på mur og udhæng, og komme helt tæt på materialerne og beklædningerne.
Ring på 70 20 61 41 og få en uforpligtende snak med vores salgsrådgiver Jack Hobolth, der er ekspert i terrasseoverdækninger. Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor, så kontakter vi dig.