Multifunktionelt uderum med grønt tag til boligforening i København
Multifunktionelt uderum med cykelparkering, barnevognsrum og affaldshåndtering. Læs mere
Inspiration og cases:
Vi integrerer løsninger, der får hverdagen til at fungere optimalt.
Når vi bliver inddraget tidligt i projektfasen, handler opgaven ofte om mere end blot den enkelte carport eller overdækning. Det handler om at integrere løsninger, der får hverdagen til at fungere optimalt for både beboere, brugere og driftsansvarlige.
Pulverlakeret cykeloverdækning med pulverlakeret hulplade med mønstre og tekster
Vi designer, producerer og monterer konstruktioner i galvaniseret stål. Som sparringspartner gennem hele forløbet hjælper vi med at finde de rette løsninger til sekundære bygninger som cykelparkering, depotrum, affaldshåndtering og fællesrum. Bygninger, der har stor indflydelse på det samlede projekts brugsværdi.
Vores løsninger dækker alt fra carporte og fælles loungeområder til kombinerede depot- og cykeloverdækninger ved boligbyggeri, skoler og erhvervsejendomme. Ved at samle flere funktioner under samme tag opnås et roligere arkitektonisk udtryk og en mere effektiv udnyttelse af arealet.
Konstruktionerne er modulopbyggede, hvilket sikrer en høj grad af fleksibilitet. Indvendigt kan rummene inddeles med forskellige beklædningstyper alt efter behov, og der kan etableres sikre, aflåste rum med døre eller skydedøre.
PLAN cykelparkering og aflåst rum på hele 80 m² med lamelbeklædning og sedumtag
Stort PLAN carportanlæg. Beklædningen er EasyPlank og solceller på dele af taget
UNA loungeoverdækning til fælles hygge i bebyggelsen
Konstruktionerne udføres i varmgalvaniseret stål, hvilket sikrer lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Ved at vælge materialer og konstruktioner, der er afstemt efter det forventede slid, opnår I en mere stabil og forudsigelig drift over tid.
Vores standard tag er testet og certificeret B-roof (T2) og kan også udføres med tagpap eller sedum, hvis I er på udkig efter en grøn tagløsning.
Vores erfaring viser, at de mindre bygninger ofte er afgørende for helhedsindtrykket og funktionaliteten af et byggeri. En veldisponeret cykeloverdækning, et hyggeligt fællesrum eller et funktionelt affaldsdepot bidrager direkte til brugernes tilfredshed og ejendommens værdi.
Hos Lyngsøe betragter vi ikke sekundære bygninger som en standardvare, men som en væsentlig del af projektets samlede kvalitet.
Med egne montører sikrer vi korrekt opsætning af de færdigproducerede overdækninger direkte på byggepladsen. Det sikrer en hurtig og effektiv montage med kortest mulige ophold på byggepladsen og en professionel aflevering af det færdige projekt.
Indgår der mindre bygninger i jeres kommende projekter, stiller vi gerne vores ekspertise til rådighed. Vi kombinerer faglig sparring med konkrete tegninger og tilbud, så I får en løsning, der passer til jeres behov.
Ring og snak med en af vores rådgivere på 70 20 61 41 eller udfyld vores kontaktformular nedenfor.
Vi tilbyder dig en personligt tilpasset løsning – uanset om vi snakker om en carport til én bil, et garageanlæg til 20 biler eller andre slags overdækninger. Vælger du en Lyngsøe overdækning, hjælper vi dig med opmåling, vejledning, og vi monterer den også gerne for dig.
Du er altid velkommen til at ringe på 70 20 61 41 eller skrive til os på mail@lyngsoe.dk, og få en snak omkring dine muligheder.
Få et samlet overblik over de mange løsninger, vi kan hjælpe jer med. Hent vores store erhvervskatalog og gå på opdagelse i de mange forskellige typer overdækninger og tilpasningsmuligheder.
Sammen skaber vi præcis den overdækning, der passer til jeres byggeprojekt.