
Moderne multioverdækning forskønner uderummet på Bryggervangen
Stor multioverdækning med plads til affaldscontainere, cykelparkering og opbevaring. Læs mere
Inspiration og cases:
Vi har leveret 44 carporte, hyggelig lounge og specialbygget værksted til et projekt for Kronhusene i Svendborg
I samarbejde med bygherre og entreprenør har vi bidraget med en række tilpassede løsninger til et boligprojekt for Kronhusene i Svendborg. Med udgangspunkt i prioriteter om funktionalitet, holdbarhed og et indbydende udtryk, har vi leveret både praktiske carporte, hyggelige fælles faciliteter og et specialbygget værksted.
UNA loungeoverdækning til fælles hygge i bebyggelsen
Til boligprojektet har vi leveret 44 UNA carporte. Hver carport har plads til en bil og inkluderer et tilhørende redskabsskur. Konstruktionerne er udført i galvaniseret stål, hvilket sikrer et stilrent udseende og høj funktionalitet. Redskabsskurene er beklædt med komposit, der kræver minimalt vedligehold og udstyret med skydedøre, for nem adgang og effektiv pladsudnyttelse. Dette er et ideelt valg for nutidige boligprojekter, hvor der er store krav til både design og praktisk anvendelse.
Udover de individuelle carporte har vi skabt et fælles redskabsrum og værksted. Her er rum til cykelreparationer, diverse snedkerarbejde ved drejebænken samt opbevaring af fælles udstyr. En løsning, der tilfører betydelig værdi for beboerne og styrker det daglige fællesskab – designet til at være slidstærkt, funktionelt og tilpasset til projektets specifikke behov.
UNA carport til en bil med redskabsrum
UNA fælles redskabsrum og værksted.
I det grønne fællesområde har vi opført en overdækket lounge, som er blevet et naturligt samlingspunkt for beboere på tværs af generationer. Overdækningen er beklædt med lodrette trælameller, og er indrettet med bænke og borde, der indbyder til hyggelige stunder, fælles grillarrangementer og leg ved petanquebanen. Samlingspunktet er populært blandt beboerne hele året rundt.
Vi specialiserer os i at udvikle og levere løsninger i galvaniseret stål, herunder carporte, aktivitetsrum, redskabsrum og cykeloverdækninger – tilpasset både private, erhverv og offentlige projekter. Vores samarbejde med arkitekter, entreprenører og bygherrer er tæt, og vores primære styrke ligger i at levere gennemtænkte konstruktioner med lang levetid, høj anvendelighed og et rent, arkitektonisk udtryk.
Har I et projekt i pipeline? Vi står til rådighed med sparring, udarbejdelse af tegninger og et tilpasset tilbud. Ring til os på 70 20 61 41 og vend jeres ideer med en rådgiver.
Vi tilbyder dig en personligt tilpasset løsning – uanset om vi snakker om en carport til én bil, et garageanlæg til 20 biler eller andre slags overdækninger. Vælger du en Lyngsøe overdækning, hjælper vi dig med opmåling, vejledning, og vi monterer den også gerne for dig.
Du er altid velkommen til at ringe på 70 20 61 41 eller skrive til os på mail@lyngsoe.dk, og få en snak omkring dine muligheder.